Sitemap | Log ind | Kontakt
 

Beijing - Shanghai

10/11 dage

2 Metropoler                                                                                                           

Beijing og Shanghai 10/12 dage                                                          

Oplev kontrasternes Kina.
Denne Rejse starter i Beijing og slutter i Shanghai.
Beijing og Shanghai er kontrasterne i Kina. Beijing med sine fantastiske bygningsværker fra Ming og Qing perioden. Shanghai med sine fantastiske bygninger fra de sidste 15 år.
Vi starter med at se de dejlige seværdigheder i Beijing, Den Forbudte By der starter ved Qiananmen porten hvor Mao’s portræt hænger, lige under det sted hvor Mao i 1949 d. 1. oktober udråbte Folkerepublikken Kina. Vi tager til Sommerpaladset og ser hvordan kejserne i Qing perioden opholdt sig i de varme sommermåneder og hører om hvordan Dowager Xixi brugte rigets penge til egne fornøjelser. Vi skal en tur til Himlens Tempel, både for at se morgengymnastik og Tai Chi, men også for at se det største tempelkompleks i verden og høre om hvordan kejserne siden de første Mingkejsere kom for at tilbede himlen. En tur til Den Store Mur er naturligvis et must når man er i Beijing, hvilket vi også gør. Derefter går turen til Shanghai, kina’s store metropol. Her ser vi hvordan byen har udviklet sig igennem de sidste 15 år og huser i dag kina’s højeste hus og verdens 4 højeste hus, det nye finanscenter der er 491 m. højt. Der bliver tid til at bese det gamle Shanghai, kolonitidens Shanghai samt gå på indkøb i den berømte Nanjing Road indkøbsgade.
Huangpu floden deler Shanghai i nyt og gammelt og her skal vi have en sejltur og se lyset fra den strålende by. Vi skal også høre historien om Opiumskrigen der har haft en meget stor indflydelse på Shanghai’s historie. Vi slutter af i Shanghai og flyver via Beijing.

For 10 dages ture er udflugt B i Beijing udgået, ellers er programmet det samme

Dag 1: København - Beijing
Afrejse fra København kl. 20:45. Gruppen mødes i Kastrup Lufthavn ca. to timer før afgang. Vi flyver med SAS direkte til Beijing. Der serveres måltider og vises film undervejs. Du har mulighed for at købe toldfri varer.

Dag 2: Beijing
Mellem København og Beijing er der en tidsforskel på +7 timer.
Vi ankommer ved middagstid 12:50 til Beijings elegante lufthavn Terminal T3, hvor vi bliver hentet af vores engelsktalende lokale guide. Bussen kører os til hotellet, hvor vi bliver indkvarteret. Vi slapper af resten af dagen.

For deltagere, som har købt udflugtspakkerne, er programmet for dagene 3, 4, 5 og 6 følgende.

Dag 3: Beijing (udflugt A/Fri disposition)
Vi begynder dagen med et besøg på Beijing Planning Exhibition Hall, hvor man kan se hvordan Beijing så ud i gamle dage, samt hvordan byen er tænkt at udvikle sig indtil år 2020.

Udstillingen vises i 16.000 m” stor udstillingsbygning, hvor af 8000 m2 er udstukket til fremvisning. Derefter går tur til verdens største plads, Den Himmelske Freds Plads, som ligger i centrum af Beijing. Pladsen blev til, da man i 1959 på 10-årsdagen for oprettelsen af Den kinesiske Folkerepublik, opførte de nuværende bygninger, Folkets Store Hal (det kinesiske parlament) og Det Historiske Museum på hver side af pladsen. Midt på pladsen i sit mausoleum ligger det balsamerede lig af Formand Mao til skue i en glaskiste, fra hele Kina strømmer folk stadig til for at få et glimt af den store befrier, manden der gjorde en ende på den store borgerkrig i Kina og grundlagde Den kinesiske Folkerepublik i 1949.

Fra Den Himmelske Freds Plads spadserer vi igennem Den Himmelske Freds Port med det store portræt af Mao Zedong til det store kejserpalads Den Forbudte By – et mesterværk i arkitektur – og bolig for 24 regenter i ca. 500 år. Inde bag de tykke mure omgav Kinas skiftende kejsere sig med hele deres hof af eunukker, konkubiner og tjenestepiger, og beskyttet af den kejserlige livgarde havde det store palads nærmest karakter af en lille by.

Derefter tager vi på besøg i de specielle kinesiske Hutongèrne, som er smalle gader imellem 100 år gamle gårdhavehuse, der hver især huser flere generationer af samme familie. Husene i hutongerne er som regel bygget i et plan. Det var i gamle dage ikke tilladt at bygge huse der var højere end muren omkring den forbudte by. Vores måde at besøge hutongerne på vil foregå med rickshaw. Dette er meget populært og en morsom oplevelse. Vi sidder to og to på det lille sæde bagved vores cykelkusk, der må ase og mase for at få fart på cyklen. Vi får lejlighed til at besøge en af familierne i kvarteret, så kommer man tæt på den enkelte kinesers hverdag.

Navnet ”Hutong” stammer fra det mongolske ord ”hottog” der betyder brønd. Hutonger er opstået omkring de steder hvor det var muligt at få vand. Ordet ”hottog” er i Beijing blevet ændret til ”hutong” igennem tiderne.

Dag 4: Beijing (udflugt B/Fri disposition) (udgået fro 10 dages tur)
Dagen starter med en bustur til zoologisk have for at hilse på nogle af de sjældne pandabjørne. Vi besøger det specielle afsnit af haven, hvor pandabjørnene har deres bure. Der er kun ca. 2000 bjørne der lever vildt i naturen (2006) samt ca. 180 i forskellige dyreparker i hele verden.

Derefter går turen til Sommerpaladset. Lidt uden for Beijing kunne kejseren her søge ly for sommerens hede inde i byen. Den store, kunstige Kunming sø sørgede for kølighed og en smuk udsigt. Paladset har været nedbrændt flere gange, men er hver gang blevet opført på ny bl. a. efter englændernes og franskmændenes hærgen under opiumskrigen i 1860. Paladset blev genopført i 1888 af den berømte Cixi. Genopbygning tog ca. 10 år. I 1900 blev sommerpaladset igen hærget under boxeropstanden og genopført kort efter.

På hjemturen lægger vi vejen indenfor hos en perleproducent. Her er der mulighed for at se perlemuslingerne blive åbnet og afsløre deres funklende indhold. Perler og perlecreme kan købes billigt.

Dagen inkluderer også et besøg på et traditionelt kinesisk medicincenter. Traditionel kinesisk medicin udspringer af den årtusind gamle kinesiske filosofi, der opfatter verden som en helhed hvor alting skal være i balance. I forbindelse med besøget tilbydes en gang gratis fodmassage til at lindre vores trætte fødder efter en lang dags gåtur.  Traditionel kinesisk massage bygger på behandlingsteknikker der er omkring 5000 år gamle. Ifølge traditionen kan massage helbrede omkring 100 forskellige sygdomme hos voksne. De første beskrivelser af massage stammer fra taoistiske præster der praktiserede Qi Gong øvelser som er rettet imod styrkelse af livskraften og for at fremme blodcirkulationen i kroppen.

På vej hjem til vores hotel kører vi forbi Den Olympiske By. Vi kan på afstand se de olympiske anlæg, hvor det ene stadion ligger ved siden af det andet. Det centrale stadion National Stadion er en fantastisk konstruktion, der går under navnet ”fuglereden”, bedøm selv hvorfor. Den olympiske by er bygget i den nordlige del af Beijing, hvor byen ligger på syd- nordaksen for Den Forbudte By.

Dag 5: Beijing (udflugt C/Fri disposition) (dag 4 10 dage)
Tidligt på formiddagen skal vi på besøg i Himlens Tempel, det bedst bevarede af de mange templer og offersteder, der tidligere lå omkring det gamle Beijing. Templet, som er et enestående eksempel på Ming-dynastiets arkitektur, er bygget samtidig med Den Forbudte By, nemlig i begyndelsen af 1400-tallet. I ensom majestæt troner denne perle af harmoni og skønhed mod Beijings himmel. Det var her kejserne kom ved vinter-solhverv, for at ofre til både deres forfædre og til himlen, for at bede om en god høst. Også her spiller Yin og Yang-princippet ind. Det er nemlig en fundamental forudsætning for alle de religiøse ceremonier. Kun en balance mellem Yin og Yang kan skabe harmoni og dermed mulighed for velstand og livets fortsættelse.

Efter frokost tager vi til Lamatemplet (Yonghegong), nok det smukkeste tempel for Lamaismen, den specielle form for Tibetansk Buddhisme, som findes uden for Tibet. Oprindelig blev bygningerne opført som bolig til en prins, den senere kejser Long Chen; Men på grund af en særlig regel der sagde, at ingen kunne flytte ind i et palads, der havde været beboet af en kejser, blev det i 1744 omdannet til tempel for Lamaismen, som på dette tidspunkt var højt værdsat af Qing-dynastiet. Takket være en speciel indsats af Zhou Enlai lykkedes det at redde templet fra rødgardisternes hærgen under kulturrevolutionen.

Herefter besøger vi et silkecenter, hvor vi bl.a. ser, hvordan man fremstiller silketråd. Desuden kan vi selv få lov til at være med til at lave en silkedyne. Har man lyst til at købe nogle af de lækre silkeprodukter til en favorabel pris, er dette ligeledes muligt. Der ydes garanti på de købte varer.

Dagen inkluderer til sidst et besøg i et tehus, Kina er et land der er kendt for sin te. Her har man mulighed for at smage forskellige tesorter, samt mulighed for at købe sin favorit te. F.eks. Grøn te ”Organic Longjing”  kan føres mere end 1000 år tilbage, og flere kejsere har gennem tiderne været betaget af den helt specielle te fra Longjing. Helt klar i koppen, rund og blød i smagen. En anden særlig type te hedder Wild Pu-Erh te der er den eneste type te, som bliver bedre med årene. Denne tetype er blevet investeringsobjekt i de senere år. Videnskabelig forskning viser, at teen kan have en lang række helsebringende effekter. Den virker kolesterolnedsættende og indeholder antioxidanter.
Særligt den slankende egenskab fremhæves. Wild Pu-Erh er håndplukket på Jing Mai Mountain, hvor mange af træerne over 1300 år gamle. De gamle træer med de seje blade giver en helt speciel Pu-Erh.

Dag 6: Beijing (udflugt D/Fri disposition) (dag 5 10 dage)
Dagen starter med at vi besøger en Cloisonné fabrik. Cloisonné er et kinesisk kunsthåndværk og formentlig det eneste sted i verden, hvor traditionen fortsat lever. På fabrikken ser vi fremstillingen skridt for skridt og kan samtidig se arbejdsforholdene på en kinesisk virksomhed.

Efter at have besøgt Cloisonné fabrikken tager vi ud til Ming-gravdalen,  Her skal vi spadsere på den 800 m lange Udødelighedens eller Åndernes allé (Shengdao), som kejserne blev båret igennem på vej til deres gravsted i det omkring liggende landskab. 13 af de 16 Ming kejsere ligger begravet i dette område.  Åndernes vej er flankeret af 36 store stenfigurer der skal bevogte kejseren og beskytte mod onde onder. Stenfigurerne står parvist overfor hinanden 24 dyr og 12 soldater.

Derefter tager vi en køretur igennem et utroligt smukt område med bjerge og marker. Nu skal vi opleve Den store Mur, som er 2000 år gammel. Muren er 6000 km lang, og er det eneste menneskeskabte værk, der kan ses fra rummet. Muren er stor og imponerende og ligger i et bjergrigt og vildt landskab, som kan få selv den største kriger til at føle sig lille.  Vi tilbringer resten af dagen på muren.

Om aftenen samles vi på hotellet og kører til den berømte Peking And restaurant, som har specialiseret sig i den kulinariske spise “Peking And”. Her spiser vi gallamiddag.

Deltagelse i “Peking And” kan købes som et separat arrangement, hvis man ikke har købt udflugt D.

Dag 7: Beijing - Shanghai (dag 6 10 dage)
Det meste af dagen er til fri disposition.

Tid på egen hånd er vigtigt, Beijing er et spændende sted at gå på indkøb og gøre oplevelser på egen hånd, hvilket der er tid til på denne tur. Ud over dette bør de udsøgte udbud fra det kinesiske køkken opleves og smages. Man kan ligeledes tage på tur i en af de mange dejlige parker eller besøge at af de utallige markeder, hvor man altid kan finde et godt tilbud.

Senere på dagen samles vi igen for at køre til lufthavnen og flyve til Shanghai. Flyveturen tager ca. 2 timer. Vi blive i Shanghai mødt af vores lokal kinesiske guide der tager os til hotellet for at blive indkvarteret. Vi spiser middag på vej til hotellet.

Dag 8: Shanghai (dag 7 10 dage)
Dagen starter med en gåtur på den berømte ”the Bund”, der ligger på Puxi siden af Huangpu floden.

Huangpufloden deler Shanghai i 2 dele, den nye del der ligger på Pudong siden og det gamle Shanghai der ligger på Puxi siden. The Bund ligger langs med floden og her er de gamle bygninger med påvirkninger far de forskellige lande der har præget Shanghai igennem 150 år op til 1949.

Herefter tager vi til et gammelt tempel, hvor den berømte Jade Buddha er. Jade Buddhaen er ca. 2 meter høj og lavet ud af et stykke hvidt jade. Buddhaen er utrolig smuk. Vi får mulihed for at opleve hvordan den menige kineser ommer til templet for at bede til de forskellige buddhaer, alt afhængig af hvilket formål bønnen har.

Efter Jade Budhha tger vi til det gamle Shanghai, hvor vi først besøger en gammel smuk have, Yu Yuan haven, der viser hvordan rigmænd i gamle dage byggede deres egne små domæner for at nyde freden i harmoni med smuk arkitektur. Vi får herefter fri tid til at gå en tur i det gamle Shanghai og evt. gøre lidt indkøb nden vi tager tilbage til hotellet.

Efter et kort hvil på hotellet kører vi til middag, og senere tager vi på en aftensejltur på Huangpu floden for at se de smukke bygninger på begger breder med deres fantastiske lysshow.

Dag 9: Shanghai(Suzhou) (dag 8 10 dage)
I dag tager vi med vores bus fra Shanghai til Suzhou.

Suzhou er en 2500 år gammel by, der er kendt for sine haver og silke. De fleste af haverne er anlagt i Ming-dynastiets tid.Vi besøger den Ydmyge Administrators Have, hvor der er masser af blomster og bonsai træer. Dette er den største og mest imponerende af haverne.

Efter besøget ser vi Suzhou museum, hvor det er muligt at få en historisk gennemgang af hele områdets udvikling til i dag, belyst igennem indsamlede effekter. Museet er tegnet af en af Kina’s mest berømte arkitekter Mr. I. M. Pei. Mr. Pei har blandt andet tegnet indgangspartiet til Louvre i Paris, samt Bank of Chinas nye hovedsæde i Beijing.

Vi skal derefter opleve silkeavlens og silkespinderiets kunst. Vi ser hvordan silken udvindes og forarbejdes, og vi har ogs å mulighed for at købe silkedyner, med meget mere.

Om aftenen tager vi bussen tilbage til Shanghai.

Dag 10: Shanghai (dag 9 10 dage)
Dagen er til fri disposition.

I dag har man mulighed for at opleve Shanghai på egen hånd - man kan bl.a. gøre gode og billige indkøb, eller bare gå på opdagelse i den fascinerende storby.

Den berømte gågade Nanjing Road er et fascinerende sted at besøge, her kan man købe alt hvad hjertet begærer. Man kan også tage en tur over floden og besøge Pudong siden, hvor blandt andet verdens 3. højeste TV tårn Orientens Perle findes ved siden af den berømte JinMao bygning, 421 meter høj samt det nye finanscentrum på 492 meters højde.

Dag 11: Shanghai - Beijing - København (dag 10 10 dage)
Vi kører til lufthavnen om morgenen og flyver via Beijing hjem til Danmark. I Beijing flyver vi med SAS-fly direkte til København. På flyet bliver der serveret frokost og middag. Vi lander i Kastrup Lufthavn dansk tid kl. 18:40 samme aften.

For 12 dages tur er denne dag på egen hånd i Beijing, efter ankomst fra Shanghai.

Dag 12: Shanghai - Beijing - København
Efter morgen mad på hotellet kører vi til lufthavnen ve 11:30 tiden. Vi flyver  med SAS-fly direkte til København. På flyet bliver der serveret frokost og middag. Vi lander i Kastrup Lufthavn dansk tid kl. 18:40 samme aften.

 

Prisen inkluderer:

  • Tur/retur flybilletter
    København-Beijing med SAS
  • Fly eller tog imellem Beijing og Shanghai
  • Fly imerllem Shanghai og Beijing
  • Lufthavnsskatter
  • 4* hotel med morgenmad i Beijing
  • 3* hotel med morgenmad i Shanghai
  • Transfer lufthavn-hotel-lufthavn
  • Nævnte udflugter (Undtaget udflugt A,B,C og D i Beijing for 12 dages tur)
  • Nævnte udflugter (Undtaget udflugt A,C og D i Beijing for 10 dages tur)
  • Afgift til rejsegarantifond

Prisen inkluderer ikke:

  • Visum til Kina
  • Rejse- afbestillingsforsikringer
  • Udflugtspakke (A, B, C, D) i Beijing 12 dages tur
  • Udflugtspakke (A, C, D) i Beijing for 10 dages tur
  • Drikkepenge til Guide og Chauffør pr. udflugtsdag 50 RMB.
  • Enkeltværelsestillæg  

Rejsebetingelser:

  • Rejser gennemføres som grupperejser ved minimum 10 personer
  • Dansk rejseleder ved minimum 15 personer
  • Derudover er Sinex Rejsers almindelige betingelser gældende (se disse)
© Copyright 2008 | Sinex Rejser ApS | Vesterbrogade 14 A, 1. | DK-1620 København V | Danmark | Tlf.: (+45) 3388 2266 | Fax: (+45) 3388 2269 | E-Mail: Rejser @ sinex. dk