Beijing - Tibet 12 dage
 |
|
|
Program |
|
Dag 1: København
Afrejse fra København kl. 21:00. Gruppen mødes i Kastrup Lufthavn ca. 2 timer før afgang. Vi flyver med SAS-fly direkte til Beijing. Der serveres måltider og vises film undervejs. Du har
mulighed for at købe toldfri varer.
|
|
Dag 2: Beijing
Mellem København og Beijing er der en tidsforskel på +7 timer (+6 timer, når det er sommertid). Vi ankommer til Beijings elegante lufthavn, hvor vi bliver mødt af vores lokale kinesiske guide
og kørt til hotellet, hvor vi bliver indkvarteret. Vi slapper af resten af dagen.
|
For deltagere, som har købt udflugtspakkerne, er programmet for dagene 3 og 4 følgende: Se detaljeret udflugtsprogram |
|
Dag 3 Beijing, På egen hånd eller udflugt A Fortæring: B
Udflugt A.
• Byplanlægningsmuseet • Den Himmelske Freds Plads • Den Forbudte By • Frokost • Hutongtur i Rickshaw med besøg til lokalfamilie • Traditionel Kinesisk Medicin med fodmassage
|
|
Dag 4 Beijing, På egen hånd eller Udflugt C+ (formiddag)
Fortæring B
Tidligt om morgenen skal vi på besøg i Himlens Tempel, det bedst bevarede af de mange templer og offersteder, der tidligere lå omkring det gamle Beijing. Templet, som er et enestående
eksempel på Ming-dynastiets arkitektur, er bygget samtidig med Den Forbudte By, nemlig i begyndelsen af 1400-tallet. I ensom majestæt troner denne perle af harmoni og skønhed mod
Beijings himmel. Det var her kejserne kom ved vinter-solhverv, for at ofre til både deres forfædre og til himlen, for at bede om en god høst. Også her spiller Yin og Yang-princippet ind. Det er
nemlig en fundamental forudsætning for alle de religiøse ceremonier. Kun en balance mellem Yin og Yang kan skabe harmoni og dermed mulighed for velstand og livets fortsættelse. Herefter køres der til en silkeworkshop, hvor vi lærer om silkeormens liv samt silkespinderiets kunst. Kina er verdens største producent af Silke, og har lavet silke i mange hundrede år. Helt tilbage i Tangdynastiets tid (617 – 908) gik kejsernes med silke. Silke var i gamle dage kun forbeholdt
kejseren og hans familie. Vi ser hvordan man spinder en silketråd ud fra flere kokoner. Vi ser ligeledes hvordan man laver silkedyner og kan få lov til at prøve at lægge et lag silke på, til det der skal blive dynen når den
er færdig. Vil man købe silke er dette et godt sted at gøre det, idet man ikke behøver tænke på om det er den ægte vare eller ej. Her er alt ægte silke. Udflugten sluttes af med en frokost. Slut på udflugt.
Alle Ved 13 tiden mødes man på hotellet. Her vil der være transfer til lufthavnen for at tage med fly til Lhasa.
Ankomst til Lhasa sidst på dagen, hvor der modtagelse ved lokal guiden i Tibet. Kørsel til hotel og check in på hotel.
|
|
Dag 5 Lhasa
Fortæring: B, L, D
Lhasa er opdelt i en kinesisk og i en tibetansk bydel. Byen har været Tibets hovedstad siden år 1642, da den femte Dalai Lama flyttede sin hovedstad hertil og opførte Potala Paladset,
Buddhas bjerg, som siden dets opførelse har været hjem for hver af de efterfølgende Dalai Lamaer, dog til dels kun som vinterresidens. De fleste af Lhasas seværdigheder stammer fra denne
periode af byens udvikling. I dag besøger vi Potala Paladset, et af den østlige arkitekturs vidundere. Det 13 etagers Palads rejser sig som et helt bjerg over Lhasa, løfter sig 117 m over dalen, og spreder sig over 400 m
fra øst til vest, og 350 m fra nord til syd. Potala Paladset består af henholdsvis det Hvide Palads, med kontorer og bolig for Dalai Lama og munkene, og det Røde Palads, der bliver brugt til de
religiøse handlinger og ceremonier. Vi skal i dag desuden også besøge Sera Klosteret, som er et af Lhasas to store Gelugpa klostre, Norbulingka Paladset, der fungerede som Dalai Lamas sommerpalads.
|
|
Dag 6 Lhasa - Shigatze Fortæring: B, L, D
Dagen i dag består af en bustur til Yamdrok-tso Søen, ad den gamle vej fra Lhasa til Gyantse og Shigatze. Søen har i klart vejr en fantastisk dyb turkisfarvet overflade, og er en af Tibets mest
hellige søer, samt et vigtigt centrum for pilgrimsfærder. På turen passerer vi gennem Kambala Passet, som ligger 5.035 m over havets overflade, samt Gyantse Gamle By, der er berømt for den
såkaldte Gyantse Kumbum, den største chörten (stupa) i Tibet. Vejen er noget ujævn, men udsigten ved søen og til de sneklædte bjerge er det hele værd. De små byer, der ligger langs med vejen er desuden også meget hyggelige at opleve. Ved søen
indtager vi en medbragt frokost. Vi gør holdt i Tibets andenstørste by, Shigatse, der ligger omkring 250 km sydvest for Lhasa. Her indkvarteres vi på vores hotel. Shigatze ligger i 3.800 m højde.
|
|
Dag 7 Shigatze - Lhasa
Fortæring: B, L, D
Udflugt i Shigatse by. Byen var Tsang-provinsens traditionelle hovedstad, og her ligger Panchen Lamas hovedsæde i Tashilhunpo Klosteret, som er et af Tibets højdepunkter, og Shigatses
hovedattraktion. Klosteret blev grundlagt i 1447 af en af Tsongkhapas (1357 - 1419), (en budhhistisk munk der grundlagde trosretningen Geluk, populært kendt som Gule hats orden), disciple
Genden Drup, som senere blev anerkendt som den første Lama. Derudover er byen interessant, da det er den by i Tibet, som er blevet mindst påvirket af den kinesiske indflydelse. Vi spiser frokost i Shigatze og kører med bussen tilbage til Lhasa ad den nye vej langs med floden. På vej tilbage til Lhasa stopper vi og besøger en lokal familie, for at få et indtryk af hvordan de tibetanske familier lever. Vi spiser middag i Lhasa.
|
|
Dag 8 Lhasa
Fortæring: B, L
Om formiddagen Barkhor Markedet, der på en gang fungerer som Den Hellige Bys spirituelle hjerte, og som et vigtigt handelsdistrikt for tibetanerne. Derefter besøges Johkang templet der
ligger centralt i Lhasa og som er et af de største pilgrimsmål i Tibet. Klostret er bygget ca. 625 - 650 e.kr., i anledning af Songsten Gampo (605?-650 e.kr.) bryllup med en kinesisk prinsesse
Wencheng, fra Tang dynastiet (617 - 908). Wencheng var en sand troende Buddhist og bragte forskellige religiøse relikvier med til Lhasa. Disse relikvier siges stadigvæk at befinde sig i
klostret. Klostret fylder et område af ca. 2½ Hektar. Efter frokost Lhasa på egen hånd.
Eftermiddagen på egen hånd.
|
|
Dag 9 Lhasa
Fortæring: B
Efter morgenmad afgang til Lhasa banegård for at tage med toget over Den Tibetanske Højslette mod Beijing. der benyttes softsleeperklasse, 4 senge pr. Kupé til rejsen.
|
|
Dag 10 i toget
Hele dagen tilbringes i toget, hvor man kan nyde den smukke udsigt til landskabet der kører forbi. Sidst på dagen ankomst til Xi'an.
|
|
Dag 11 Beijing.
Fortæring: B
Tidlig om morgenen ankommer toget til beijing Vestlige Banegård.
Herfra køres der til hotellet hvor der spises morgenmad.
Så hurtigt som muligt bliver der check in på hotellet.
Herefter er dagen til fri disposition.
|
|
Dag 12 Beijing - København
Fortæring: B
Efter morgenmad tager vi afsked med Kina. Vi tager fra hotellet ca. kl. 11:30. Flyet afgår kl. 14:55 fra Beijing med SAS hjem til København, hvor vi lander samme dag kl. 18:30 dansk tid. Der serveres aftensmad samt et koldt måltid.
|
| Rejsebetingelser:
Rejser gennemføres som grupperejser ved minimum 10 personer Dansk rejseleder ved minimum 15 personer Derudover er Sinex Rejsers almindelige betingelser gældende (se disse)
|

|
|
|
Nyhedsbrev tilmelding
Indtast din e-mail:



|
|